Startside Om os Billeder Studiet Instrumenter Musik

Da Kim oprindeligt spillede guitar som hovedinstrument og først senere begyndte at spille keyboard, bærer studiet præg af  flere guitarer. Mange af instrumenterne er de samme, som Kim brugte live i de forskellige bands, vi spillede i.

Guitarer (I samme rækkefølge som de ses på billedet fra venstre mod højre):

Applause AE-32. Akustisk western guitar med fabriksindbygget mikrofon.

Burns Shadows Bass (England). John Rostil (Bassisten fra ”The Shadows”) var med til at udvikle den og spiller stadig på den, og blandt andre bruger ”The Rocking Ghosts” fra Danmark den også.

Fender Prodigy (Mexico/US). Det er en såkaldt ”superstrat” fra Fender. Det er en forbedring af  Fenders kendte Stratocaster, med Kahler vibrator og Shaller stemmesystem, som gør betjeningen af guitaren nemmere. Et af de mest kendte nummer, hvor denne model er med er ”Eros Ramazzotti” med ”Cose della vita”.

Burns Hank Marvin Signature guitar (England). Den er mest kendt fra ”The Shadows”. Hank Marvin har været med til at udvikle modellen, og bruger en magen til i dag, på nogle af hans numre. Han har indspillet ”The Rise and Fall of Flingel Bunt” med en Burns Marvin Signature guitar. ”The Rocking Ghosts” og ”Boat Man Love” er et nogle danske grupper der også bruger den.


Guitarforstærker:

Studiet har en VOX Valvetronic AD15VT, som bruges, hvor det er brug for autentisk rør-forstærker lyd. Den kan instilles til, at ”efterligne” flere kendte forstærkere, med forskellig højtalerkombinationer.

Keyboard:

Guitarerne hænger omkring et Roland G-1000 keyboard. Roland kalder det for en ”Arranger Workstation” da det var topmodellen indenfor underholdningskeyboards omkring år 2000. Det var egentlig købt for at overtage på scenen når Kims E-86 (Et lidt ældre keyboard fra Roland) ikke kunne mere. Lydbanken i det er samplede fra rigtige instrumenter og rimelig gode, så det et fint til studiet.

Andet:

RythmeTech Tamburin.